Mørklægningsgardiner

Flexgardin leverer og monterer alle former for mørke- og reflektionsanlæg

Hos Flexgardin specialiserer vi os i at levere og montere alle former for mørke- og reflektionsanlæg. Mørklægningsgardiner har til formål at styre mængden af sollys til den pågældende kultur i væksthuset, da nogle planter har brug for en kortere dag for at kunne blomstre.

Et effektivt mørklægningsanlæg kræver, at anlægget lukker helt tæt. Vores optimale løsning består af en sammensætning af flere gardintyper såsom taganlæg, rullegardiner, samt gavlgardiner for at opnå de bedste resultater. Materialet til taganlæg består oftest af to lag stof, blankt på oversiden og enten sort, blank eller hvid på undersiden.

Dertil har vi udviklet en metode til at minimere lysgennemstrømningen og forstærke ophængsstyrken ved at sy bændler i gardinerne. Dette bevirker, at man flytter belastningen i stoffet fra området omkring hægten til hele gardinet og dermed væsentligt forlænger gardinets levetid.

Mørklægningsgardiner har en levetid på op til 20 år, afhængig af brug og kultur. De inkorporerede bændler, og dermed den større tæthed, kan medvirke til en energibesparelse på op til 70% med lukket gardin. Læs mere om, hvordan gardiner fra Flexgardin kan bidrage til at mindske dit energiforbrug her.